onsdag den 31. oktober 2007

Digitale billeder: i folkeskolen, på SFO, Ungdomsskoler, efterskoler...

Digitale billeder - hvad og hvordan? Hvilke muligheder er der?

Mål: Eleven lærer at redigere billeder, således at de opdager de mange muligheder der er i efterbehandling af billeder. Billedredigering bliver spændende, fordi eleven får mulighed for at præcisere sit eget udtryk. Eleven får også mulighed for at præsentere billeder så de kan deles med og fortælles til andre.

Indhold:
På basis af et tema (fortælling / digt / musik / dans / teater / billede …….. ) skal eleverne ud og fotografere. Eleverne skal arbejde med en eller flere af følgende behandlingsmåder:

  • billedbehandling: hvordan bliver de gode billeder endnu bedre? Hvordan redder jeg de ”dårlige” billeder?
  • digitale fortællinger med tekst og lyd: fra stille billeder til bevægende billeder til fotoalbums på papir i flot udformning
  • professionel bog (album) om en begivenhed, en rejse, et dramaforløb: fotoalbums på internettet, elektronisk scrapbog, galleri, samlingssted, billeder på elevens eller klassens blog, kommunikation med og om billeder

Vægtningen af de forskellige behandlingsmåder aftales på forhånd. Ligeledes besluttes temaet inden projektstart.
Alle de anvendte programmer er gratis og kan downloades fra internettet. Hvis skolen har ønske om at arbejde med et allerede anskaffet billede-behandlingsprogram, anvendes det i stedet for.

Muligheder for tilretning: Projektet kan indgå som en del af et tema forløb i dansk, engelsk, natur/teknik, billedkunst, eller kristendom. Ligeledes kan projektet kombineres med et andet kulturskoleprojekt, billedkunst, dans, musik, teater…..

Rammer:
Der skal være 1 digital kamera til 4 elever. Eleverne skal have adgang til en computer (helst en elev pr. computer). Der skal helst være adgang til internettet under projektet, til at downloade billeder, lyde osv. Inden projektstart, skal der downloades gratis programmer fra internettet til alle computere. Underviseren skal anvende en projektor.

Eleverne må gerne medbringe deres egne billeder, fra et projekt, en ferie, en begivenhed, en oplevelse, opvisning ….. For at alle kan få udbytte af kurset, må der maksimum være 10 elever pr. hold.

Omfang: Projektet skal gennemføres som 6 gange 4 lektioner, den sidste gang afsluttes med en præsentation for andre. Kortere inspirationsforløb kan også aftales med Barbara Lees.

Gennemført projekter:

Træer, kunst og IT, for 4. klasse på Søndermarksskolen i Vejle, marts 2007
Bibelske fortællinger der åbner døre, for konfirmander, Jelling, efteråret 2007
Farver bag døren, billeder og fortællinger inspireret af en Louis Jensen historie, ”kun for piger”, til GIRLIT, Jelling oktober 2007.

Ingen kommentarer: